Håndbog om sikringsarmaturer

Opretholdelse af drikkevandskvaliteten

Tilslutning til eksterne systemer

Drikkevandsinstallationer har som regel flere forbindelser til andre systemer med mere eller mindre sundhedsfarlige medier. Eksempler på dette er forbindelsen mellem varmt og koldt drikkevand eller forbindelsen mellem drikkevandet og varmeanlægget. Endvidere er der aftapningssteder som f.eks. kvægdrikketrug, der stiller særlige krav for tilslutning til drikkevandsinstallationen. Den danske drikkevandsforordning foreskriver, at en drikkevandsinstallation ikke må tilsluttes til anlæg, hvor der kan formodes at være ikke-drikkeligt vand, "uden en sikringsanordning, der overholder de almindeligt anerkendte tekniske regler". De tekniske forholdsregler til beskyttelse af vores "fødevare nummer et" er klart defineret i regulativerne. I den daglige praksis skal de krav, som defineres i regulativerne, anvendes under de lokale forhold, hvilket ofte skaber uklarheder. Der findes ingen sikringsanordning, der er egnet til alle installationer med lokale individuelle forhold, specifikke krav til vandkvalitet og til alle aftapningssteder. Fagmanden skal analysere og vurdere risikopotentialet under de konkrete installationsforhold og vælge en sikringsanordning, der opfylder de pågældende krav. Det kan være en kontraventil, en rørafbryder, en systemadskiller eller en sikkerhedsstation .

DIN EN 1717: Klassifikation af farer

Et afgørende kriterium for valg af sikringsanordning er beskaffenheden af den væske, hvis tilbagestrømning drikkevandet skal beskyttes mod. DIN EN 1717 og dens supplerende standard DIN 1988-100 klassificerer væskers egenskaber i fem kategorier.

Den efterfølgende definition af væskekategorierne i henhold til DIN EN 1717 beskriver risikoen for forurening af drikkevandet, som stiger i takt med kategorierne.

Menneskelig brug eller sundhedsfare?

Væsker, der er beregnet til menneskelig indtagelse og vand, der kun har ændret smag, lugt, farve eller temperatur, er klassificeret som kategori 1 eller 2. Væsker i kategori 1 eller 2 udgør i den forbindelse ingen risiko for den menneskelige sundhed. Væsker, der er sundhedsfarlige, placeres i kategori 3, 4 og 5.

Afgrænsning mellem væskekategori 3 og 4

Risici, der udgår fra stoffer (som regel kemikalier), er placeret i kategori 3 og 4. Der skelnes mellem kategori 3 og 4 på grundlag af den gennemsnitlige dødelige dosis LD50 og den gennemsnitlige dødelige koncentration LC50. Disse værdier er fastlagt for kemikalier ved hjælp af dyreforsøg og er angivet af producenterne i deres sikkerhedsdatablade. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en væske skal placeres i kategori 3 eller 4, er det tilrådeligt at vælge en sikkerhedsanordning til beskyttelse mod den højeste kategori 4. Radioaktive, mutagene eller kræftfremkaldende stoffer er udtrykkeligt placeret i kategori 4. Når det gælder væsker i kategori 5 udgår sundhedsrisikoen fra mikrobielle eller virale sygdomsfremkaldende faktorer. Den sundhedsrisiko, som udgår fra disse væsker, bør betragtes som værende lige så kritisk som risiciene ved væsker i kategori 3 og 4.

Væskekategori 5

Den højere klassificering for kategori 5 er begrundet i mikroorganismernes vækst. Mikroorganismer er nemlig i stand til at formere sig eksponentielt under gunstige vækstbetingelser. Det betyder, at en risiko der udgår fra en væske i kategori 5, kan tiltage over tid. I modsætning hertil er den risiko, der udgår fra væsker i kategori 3 og 4, konstant eller aftagende ved fortynding med vand. Den afgørende grund til at skelne kategori 3 og 4 fra kategori 5 er dog, at mikroorganismer i drikkevandsinstallationer via deres formering kan sprede sig retrogradt, dvs. imod flowretningen. Det stiller ganske særlige krav til beskyttelsen af drikkevandet mod væsker i kategori 5. Den højere klassificering i kategori 5 er derfor ikke direkte forbundet med en højere sundhedsrisiko, men derimod med risikoen for en negativ indvirkning på drikkevandskvaliteten imod flowretningen.

Hvad skal der tages hensyn til ved klassificering?

Ved klassificering af en væske skal der tages højde for, at eksterne forhold såsom forøgede omgivelsestemperaturer, ugunstige materialeegenskaber og uregelmæssigt flow kan give gunstige vækstbetingelser for mikroorganismer. Under løbende drift kan der således, på trods af en oprindelig risiko som ikke har mikrobiel oprindelse, opstå forhold, som nogle sikringsanordninger ikke beskytter tilstrækkeligt imod. Det er derfor vigtigt at udspørge operatøren af anlægget om de lokale brugs- og driftsforhold og at tage disse oplysninger med i betragtning ved valg af sikringsanordninger.

Afgrænsning af drikkevandsforordningens ansvarsområde

Ved anvendelse af en sikringsanordning mod væsker i kategori 3, 4 og 5, hører vandet på sikringsanordningens udløbsside ikke ind under drikkevandsforordningens ansvarsområde. Ifølge nedenstående figur er der ingen krav til eller grænseværdier for vandets kvalitet.

Alligevel kan vandet stadig anvendes som levnedsmiddel f.eks. på udgangssiden af en systemadskiller. Dette forudsætter dog ubetinget, at der også på udgangssiden af sikringsanordningen anvendes komponenter, som med hensyn til materialeegenskaber er egnede til anvendelse i drikkevandsinstallationer, og at en forskriftsmæssig drift overholdes.

Funktionsprincipper for afsikring

Væskekategori 2, 3 eller 4

Sikringsanordninger, der er godkendt til afsikring mod væskekategori 2, 3 eller 4, fungerer efter princippet om mekanisk adskillelse, og dette kan eventuelt suppleres med atmosfærisk adskillelse. Ved princippet om mekanisk adskillelse er udgangssiden af sikringsanordningen altid forbundet med dens indgangsside. Tætningsflader eller mekaniske komponenter skal forhindre tilbagestrømning fra udløbssiden til indløbssiden. På grund af mikroorganismernes ovenfor beskrevne evne til at udbrede sig retrogradt i drikkevandsinstallationen kan mekaniske separatorer blive overvundet. Sikringsanordninger, der udelukkende sikrer mekanisk adskillelse, er derfor uegnede til afsikring mod væsker i kategori 5.

Væskekategori 5

Til sikring mod væsker, der udgør en sundhedsfare for mennesker på grund af mikrobielle eller virale sygdomsfremkaldende faktorer, skal en fuldkommen atmosfærisk adskillelse til drikkevandet være sikret. Sikkerhedsstationer af typen AB til sikring af væskekategori 5 opfylder dette krav. Via en atmosfærisk adskillelse i en åben beholder sikres det, at der ikke opstår kontakt mellem drikkevand og ikke-drikkeligt vand i kategori 5. På grund af den konstante tilførsel af ilt, den uregelmæssige vandudveksling og det ujævne flow i disse beholdere, kan opretholdelse af drikkevandskvaliteten i henhold til den tyske drikkevandsforordning [1] ikke garanteres. Til aftapningssteder, hvor der skal anvendes vand til f.eks. vask af kroppen, er sådanne sikringsanordninger ikke tilladt.

De mest almindelige sikringsanordninger

De mest almindelige sikringsanordninger i DIN EN 1717 er kontraventiler af type EA, røradskillere af type CA, systemadskillere af type BA og frie udløb af type AA/AB.

Vedligeholdelse af sikringsanordninger

Intet holder evigt! Og slet ikke uden vedligeholdelse!

Regelmæssig inspektion og vedligeholdelse er en forudsætning for, at tekniske enheder skal være permanent funktionsdygtige. Det gælder for en personbil og et varmeanlæg ligesom det gør for sikringsanordninger i drikkevandsinstallationen. I DIN EN 806-5[5] angives obligatoriske inspektions- og vedligeholdelsesforanstaltninger med tilsvarende intervaller for de forskellige sikringsanordninger. I den forbindelse fokuseres der primært på at kontrollere, om sikringsanordningen fungerer korrekt. Endvidere skal supplerende installationsdele såsom snavssamlere rengøres, og sikringsanordningens omgivende betingelser skal kontrolleres. For ud over en forringelse af beskyttelsen mod tilbagestrømning kan der også opstå kritiske driftstilstande pga. eksterne påvirkninger. Et illustrativt eksempel er sikringsanordninger med udtørrede vandlåse. Disse udgør en risiko for kimdannelser på grund af mikroorganismer, der indføres fra kloaksystemet via kloakgasser. Sådanne risici kan elimineres ved hjælp af en tilbagevendende kontrol af sikringsanordningerne udført af en specialist. Ellers har sikringsanordninger, der ikke har direkte indflydelse på komfortkriterierne og ikke observeres af operatøren dagligt, en tendens til at gå under radaren. Rådgiveren eller installatøren skal derfor gøre den driftsansvarlige for installationen opmærksom på behovet for eftersyn og vedligeholdelse af drikkevandsinstallationen og sikringsanordningerne. På grundlag af klart definerede forholdsregler og intervaller er der for den driftsansvarlige nemlig ikke meget plads til fortolkning.